I Poul Stig Briller elsker vi alting smukt og skævt og vi ser det som vores fornemmeste pligt at få vores kunders personlighed til at skinne igennem. Vi er ikke bange for at skeje ud og vi hjælper vores kunder med at turde mere, end de troede, at de kunne med deres briller.
Vores grundlægger Poul Stig vurderede, at det kun tog 23 sekunder, fra en kunde kom ind i butikken til, at han havde aflæst ansigtet og kunne præsentere et udvalg af stel med potentiale for at være drømmebrillerne. Det gør sig stadig gældende for vores veluddannede personale og de vil finde de bedste og smukkeste briller til vores kunder.