Restaurant Oluf Bagers Gaard er en restaurant, der trods sin placering midt i det pulserende byliv i Odense, er omgivet af en rolig atmosfære. Bygningen restauranten ligger i er en gammel stald, og historiens vingesus er da også en stolt del af restauranten, men derudover er Oluf Bagers Gaard en moderne restaurant.
Om dagen tilbydes et bredt udvalg af smørrebrød, både til at spise i restauranten eller som take away (se menukort for smørrebrød ud af huset her). Om aftenen er det et andet koncept. Her serveres der nemlig 9 retter, fordelt på 3 serveringer, hvor retterne kommer ind på fade og i skåle, og hvor man så selv kan fordele det. Alt sammen naturligvis med de bedste råvarer, hvor der er tænkt over alle detaljer.