Hav fokus på brandsikring i virksomheden

Hav fokus på brandsikring i virksomheden

Brandsikring er noget af det, man skal have styr på, når man har virksomhed. Først og fremmest er der lovgivning på området, der skal følges, men ud over det lovpligtige kan det være en stor fordel at investere yderligere i brandsikring til erhverv. Der er flere forskellige måder at gøre det på. I nye bygninger er det typisk sektionsinddelt og bygget, så man kan lukke af for afdelinger, hvis der skulle opstå brand.

Det alene er dog ikke nok. Hvis I skal kunne evakuere medarbejdere og andre personer i bygningen hurtigst muligt, er I nødt til at investere i et godt brandalarmanlæg, så I kan blive advaret i tidligt. Der findes flere forskellige anlæg, men I skal naturligvis finde det, der passer bedst til jeres behov – og til den type af bygning, I opholder jer i til daglig. Så er chancen for succesfuld evakuering størst.

Forskellige typer af anlæg

Der findes mange forskellige brandalarmanlæg, og det kan være svært at gennemskue, hvad der for jer er bedst at investere i. I kan med fordel modtage rådgivning fra professionelle, der kan give et godt råd med på vejen om, hvad der er bedst. Der er de helt klassiske røgdetektorer, der fungerer meget som dem, man kender fra private hjem, men der er også god mulighed for at vælge anlæg, der kan lidt mere.

Det kan for eksempel være anlæg med automatisk lukning af branddøre. Det er med til at hindre spredning af brand, og kan på den måde redde en del af jeres bygning. I kan også få monteret aspirationsanlæg, der konsekvent suger luft gennem rør og på den måde kan analysere, hvorvidt der er tegn på enten brand eller gaslækage.

I kan se nærmere på, om I udelukkende skal have alarm til når uheldet er ude, eller om I skal have sikret virksomheden præventivt.