Radius: Fra
Radius: km
Set radius for geolocation
Rejser til Vietnam – Pælebyer & Papirlanterner
titleName

Rejser til Vietnam – Pælebyer & Papirlanterner

Vietnam er et alsidigt land med mange muligheder, og det er land, som vores gæster besøger igen og igen. Her er en særlig stemning – måske på grund af de spændende byer, måske på grund af de bølgende rismarker. Duften fra de mange gadekøkkener giver byerne en helt særlig atmosfære, og ikke mindst lækker mad at sætte tænderne i!

Når du rejser til Vietnam, vil du tydeligt mærke historien i byerne, men vietnameserne har lagt den bag sig – den nye generation af befolkningen er stærk og fuld af varme. De er stolte af deres land, som ældre generationer har kæmpet for, og de viser det gerne frem!
Du skal rejse til Vietnam, hvis du vil på rundrejse i et helt fantastisk land, hvor både naturen og byerne byder på kæmpestore oplevelser!

 

Rejser til Vietnams natur
Og hvor skal du så tage hen i Vietnam for at få de allerstørste naturoplevelser? Vi har svaret til dig!

Besøg Nordvietnam, hvis du vil oplve lysegrønne risterrasser og bjerge. I den nordlige del af landet er landskabet præget af frodige bjerge, søer, små landsbyer, lokale markeder og fantastisk smukke rismarker, der bølger sig gennem bjergene og strækker sig langt ud i horisonten. Her kan du virkelig få store naturoplevelser!

Oplev den fantastiske Halong bugt med store kalkstensklipper i det smaragdgrønne vand, som du både kan udforske i større både og på egen hånd i kajak.

I den sydlige del af landet kan du udforske Mekong-deltaet, sejle rundt på Mekongflodens mindre flode og besøge de berømte flydende markeder. Oplev livet ved flodbredden, hvor folk bor i små træhuse, og dagligdagen går med kvægdrivning, skolegang osv. Det er en helt anden hverdag, end den vi kender hjemmefra, og det er virkelig det autentiske Vietnam. Også her vil du blive betaget over de nærmest endeløse rismarker.

Ris bliver kaldt for ”det hvide guld”, for det er en kæmpe indtægtskilde for landet. Og nærmest overalt vil du opleve rismarker og bønder med de ikoniske spidse hatte, der arbejder i markerne. Ris er også en stor del af det lækre vietnamesiske køkken!

 

Vietnams herlige byer med H
Dyk ned i Vietnams kultur og historie. Når du rejser til Vietnam, oplever du overalt gamle templer og monumenter, der er op til 1000 år gamle. Eller oplev levn fra Vietnamkrigen – her hedder den selvfølgelig Den Amerikanske Krig – de berømte Cu Chi tunneller. Vi har samlet de tre vigtigste byer i Vietnam, hvis du er i tvivl om, hvor du skal tage hen i landet.

Hoi An er uden tvivl Vietnams mest hyggelige by, og en af verdens mest romantiske! Den rummer mange historier og legender i de kringlede gader med gamle og velbevarede huse. Den bliver lyst op om aftenen af farvestrålende lanterner, der hænger som lygter over dit hoved, og ud til floden er der liv ved restauranterne og på de mange både.

Tag også til Vietnams hovedstad Hanoi. Byen er travl og fuld af mennesker og trafik, og det siges, at der er over 3 mio. scootere! Slip væk fra trafikken ved at gå en hyggelig tur rundt om den romantiske Hoan Kiem sø, hvor mange af byens indbyggere søger tilflugt. Oplev historiske mindesmærker, franskinspirerede boulevarder med fortovscaféer og store pladser. Du kan sagtens bruge et par dage i Hanoi uden at kede dig!

Og så er der jo kæmpestore Ho Chi Minh City! Hvis du er til shopping og storbyoplevelser, så anbefaler vi, at du sætter to-tre dage af til at opleve storbyen. Ho Chi Minh City byder både på interessant historie og moderne nutid, og så vrimler det med mennesker, markeder og butikker. Særligt interessant er den franske bydel med sine brede boulevarder, og her kan du spise croissanter og baguettes eller besøge den flotte Notre Dame katedral.

 

Vietnams fantastiske mad
Vietnams køkken bliver faktisk betragtet som et af verdens sundeste! Rigtig mange af retterne består af ris og nudler, og en hel masse grøntsager. Spis lækre supper og friske frugter. Generelt for maden er af den er fuld af smag. Prøv også at smage på maden i et gadekøkken – det koster næsten ingenting, og det er lækkert! Det er værd at besøge Vietnam udelukkende for den afsindigt lækre mad. Du skal helt sikkert smage nationalretten Pho, som er en nuddelsuppe med koriander og ingefær.

 

Slap af på Vietnams sandstrande
Hvis du ønsker at slappe af og komme væk fra en travl hverdag og lade batterierne op, så skal du måske også forbi en af landets strande på din rundrejse i Vietnam.

Nogle af Vietnams bedste badestrande finder du i Mui Ne eller på Phu Quoc, men Hoi An har også en dejlig strand 4-5 km uden for byen.

 

Kombinér din Vietnamrejse med andre lande
Vietnam ligger lige op til Cambodia, og det giver fin mening at kombinere de to lande.

Oplev hele det gamle Indokina på én rejse og kombinér Vietnams rismarker og lanterner med kultur og ruiner i Cambodia og smukke tropeøer i Thailand. På den måde oplever du det bedste af tre lande i Sydøstasien. Mange af vores rejser til Vietnam går forbi Thailand og Cambodia, fordi det giver rejserne lidt ekstra. Lidt ekstra guldpagoder, smukke Buddha-monumenter og masser af gæstfrihed og glæde.

 

Få et rejsetilbud
I C&C Travel har vi et bredt udvalg af rejsetilbud til Vietnam. Du ved måske allerede selv, hvad du ønsker af oplevelser – hvad end det er ekstra oplevelser eller ekstra tid i hver by, eller måske vil du vende rejsen fuldstændigt om? Du har drømmene, og vi hjælper dig med at skræddersy den perfekte ferie til dig og din familie, så din rejse til Vietnam bliver præcis, som du ønsker. Få et rejsetilbud til Vietnam her!

Vi har mere spændende læsning om Vietnam på vores blog! denne side .

Adresse

Adresse:

-

Telefon:

-

Email:

-

Web:

-