Familieterapeut Michael Gunnersen
Mit navn er Michael Gunnersen, og jeg er uddannet familie- og psykoterapeut.
Gennem 17 års arbejde med børn og familier har jeg erfaret, at også helt almindelige familier har brug for hjælp og vejledning. Alle mennesker kommer til at opleve perioder, hvor det hele kan virke mere svært, og det derfor er nødvendigt at få hjælp til at komme videre.
Jeg kan give jer konkrete værktøjer og handlemuligheder, som I allerede kan tage i brug, når I kommer hjem.
Jeg har en bred teoretisk viden, og min vejledning tager udgangspunkt i praksisfeltet. Det betyder, at I får konkrete redskaber til at håndtere jeres problemstillinger.
Jeg har egen praksis, hvor jeg arbejder som familieterapeut, psykoterapeut, parterapeut, familievejleder, supervisor, lederudvikling og udvikling af personalegrupper.
Jeg arbejder desuden med børnesamtaler og samtaler inden for sorg og tab.