Bo-glas startede som en glarmesterforretning i et baghus i Brønderslev tilbage i 1961, og siden har virksomheden arbejdet ud fra den velkendte talemåde – “Kun fantasien sætter grænser”.
Med 50 års erfaring og løbende investeringer i ny teknologi har Bo-glas udviklet sig til en betydende leverandør på det danske marked. Bo-glas er, udover de almindelige standardvarer inden for planglas, også specialiseret sig inden for mere avancerede produkter, der i firmaets mange produktionsprocesser bliver kombineret på kryds og tværs.
Bo-glas’ ekspertise kombineret med effektivitet danner grundlag for ønsket om at være kompetencecenter, når det gælder viden om glassets mange anvendelsesmuligheder, samt den fysiske bearbejdning og udvikling af nye processer og produkter.
Bo-glas har produkter, der spænder bredt, men blandt deres mest populære former for glas finder du hærdet bearbejdet glas, energivenlige ruder, lamineret glas og sikkerhedsglas.