JORD•MILJØ A/S er et uvildigt rådgivende ingeniørfirma, hvis målsætning er at yde miljømæssige, faglige og økonomisk optimale løsninger på myndigheders og private kunders miljøopgaver.
Rådgivning er ikke en direkte målbar ydelse, men er et spørgsmål om tillid. Hvem kan bedst sørge for at du ikke overskrider dine budgetter, og forhindre ubehagelige overraskelser i byggesagens forløb?
JORD•MILJØ A/S tilbyder professionel bygherrerådgivning fra den indledende forureningsundersøgelse til grunden er renset, godkendt af myndighederne og klar til byggefasen. Det gør vi på baggrund af erfaringer fra en lang række opgaver, der især omfatter undersøgelser og oprydninger af forurenet jord eller grundvand, miljøgennemgang af virksomheder, ansøgninger og godkendelse af virksomheder, projekteringsopgaver m.m.



