Højtryksrenser til bilvask

Højtryksrenser til bilvask

Hvis du har bil, så ved du udmærket godt hvor svært det kan være at holde dit køretøj i en præsentabel tilstand. Uanset om det er sommer eller vinter, forår eller efterår, så synes der bare at blive samlet en masse snavs på din bils ellers så flotte overflade. Den behøver ikke engang at have bevæget sig væk fra parkeringspladsen, og alligevel har diverse insekter, planter og andre former for uønsket snavs lagt sig på lakkens overflade. Det gør ikke kun ondt på bilens ydre udseende, men kan også resultere i dyre materielle skader hvis du ikke får rengjort din bil regelmæssigt. Det kan altså hurtigt komme til at betale sig.

Undgå ridser og mat lak

Du kan selvfølgelig køre ned og få den vasket på en tank eller lignende, men her skal du ofte vente i kø hvilket er spild af din tid, og på sigt lidt en dyr løsning. Når du bruger vaskehallen skal du også påregne at de roterende børstevalser laver små ridser i bilens lak som gør at den mister det flotte blanke look over tid.
Heldigvis er det en opgave du sagtens kan løses på egen hånd hjemmefra. Det kræver blot du har de rette hjælpemidler.

Få en flottere bil ved vask med højtryksrenser

Og her vil det være umuligt at komme uden om en højtryksrenser. Den gør det nemlig let for dig at få din bil vasket hvis du bruger en skumlanse og en god autoshampoo efterfulgt af en effektiv skyllevoks. Det er vigtigt at du bruger skyllevoks, for det er den efterbehandling der gør at lakkens overflade ikke er så modtagelig for snavs efterfølgende.
Til denne form for opgave vil en af de mellemstore maskiner der leverer minimum 500 liter/time anbefales, da de i de fleste tilfælde vil være mere end tilstrækkelige. Med et for højt tryk vil du nemlig alligevel blot risikere at skade lakken, og en høj vandtemperatur vil ikke være nødvendig til denne opgave.

Højtryksrenser med varmt vand
Mange højtryksrenser i god kvalitet kan tilsluttes varmt vand fra vandhanen, og du kan derved få nogle af de mange fordele der er ved vask med varmt vand frem for koldt vand.
Med varmt vand i højtryksrenseren kan du nemmere opløse og fjerne fedt, olie og trafikfilm – og så tørre vandet hurtigere så den er nem at tørre over med vaskeskind efterfølgende. Du skal huske at undersøge om din højtryksrenser kan tåle varmt vand og hvor mange grader det maks, må være – typisk mellem 45 og 60 grader.

Guide til bilvask med højtryksrenser
Ved at anvende en højtryksrenser til din bilvask sparer du ikke blot potentielle reparationsskader, men også alt det hårde arbejde med vand og svamp. Du trykker blot på en knap, og så kan du spule alle overflader af din bil.

Først og fremmest skal du starte med at skylle bilen med vand, for at få løse genstande væk fra overfladen af bilen. Sørg for at komme godt rundt i alle hjørnerne, det vil kun gøre det efterfølgende arbejde nemmere.

Herefter skal du med din højtryksrenser sprøjte bilen ind i et tykt lag shampoo , og lade det sidde i omkring 5 minutter. Til denne opgave kan du med fordel benytte en skumlanse som monteres direkte på højtryksrenserens pistolgreb eller for enden af lansen.
Skumlansen har en beholder på 0,5-2 liter som du fylder sæbeblandingen i hvorefter højtryksrenseren suger fra beholderen og blander sæbe med vand inden det sprøjtes ud på bilen. Det specielle mundstykke på skumlansen bevirker at sæben kommer ud som tyk skum som bliver liggende længe på bilens overflade. Bemærk at den sæbe du anvender skal være beregnet til brug i skumlanse – ellers skummer den ikke som den skal.

Dernæst skylles alt skummet af bilen, og med det hovedparten af din bils snavs, insekter og hvad der ellers har formået at sætte sig fast på din bils overflade.

Nu bør din bil være betydeligt pænere end den var for 20 minutter siden, men ønsker du det optimale resultat kan du færdiggøre arbejdet men en nænsom håndvask af overfladen.
Afhængig af hvor ofte du vasker din bil kan du typisk undgå håndvask hvis du vasker min. 1 gang i ugen og benytter skyllevoks efterfølgende.

Køb dig en højtryksrenser i dag og vedligehold din bil på en lettere, billigere og ikke mindst mere skånsom måde end nogensinde før! Det betaler sig i længden og gør at lakken på din bil kommer til at bevare glansen længere.